A Travellerspoint blog

August 2007

Ankommet til Tarawa

Saa er vi ankommet til Tarawa efter 3 dages sejlads, hvor de eneste vi saa ud over hinanden var delfinerne der sprang i vandet. Her er varmt og stoevet og ikke lige saa flot som i Tuvalu, men det her er hovedoeen, saa der er haab forude. Ogsaa tak for alle de mails i har sendt, det er dejligt at hoere nyt hjemme fra. Knus og kram fra Eva Maria

Sunset in Tarawa 01

Sunset in Tarawa 01


Sunset in Tarawa 02

Sunset in Tarawa 02


Sunset in Tarawa 03

Sunset in Tarawa 03


Sunset in Tarawa 04

Sunset in Tarawa 04


Sunset in Tarawa 05

Sunset in Tarawa 05


Sunset in Tarawa 06

Sunset in Tarawa 06


Sunset in Tarawa 07

Sunset in Tarawa 07


Sunset in Tarawa 08

Sunset in Tarawa 08


Sunset in Tarawa 09

Sunset in Tarawa 09


Sunset in Tarawa 10

Sunset in Tarawa 10


Sunset in Tarawa 11

Sunset in Tarawa 11


Sunset in Tarawa 12

Sunset in Tarawa 12


Sunset in Tarawa 13

Sunset in Tarawa 13

Posted by EvaMariaTravels 17:00 Archived in Kiribati Comments (0)

Brev 38, fra Kiribati

Mauri eller skulle det hellere vaere Talofa ("hej" paa henholdsvis I-Kiribati og Tuvalu) Wauw, jamen jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde. For en gangs skyld er jeg mundlam, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige, det her er bare saa overvaeldende. Jeg troede at jeg havde set en del, at jeg havde vaeret langt ude i midten af ingen ting, men det her, det faar jo naesten en rismark i Kina til at virke som et metropol. Vi ankom her til Kiribati i forgaars, efter naesten tre dage paa soeen. Vi har faaet set os lidt omkring her paa Tarawa, som er hovedatollen her i Gilbert Oegruppen i Kiribati, men vi har endnu ikke faaet set ret meget. Det som har faaet mig til at gaa i spagat er alt det vi saa i Tuvalu. Sidst jeg skrev sad jeg paa Funafuti, hovedatollen i Tuvalu, vejret var lidt oev, da det bare regnede i dagevis, det aendrede sig heldigvis, og d. 22. august var vejret godt nok til at vi kunne lette anker og sejle nord paa for at se andre oeer i Tuvalu. Da vi sejlede fra Funafuti var destinationen en lille atol ved navn Nukufetau, den laa en halv dags sejlads vaek, men da der ikke var nok vind og ingen havde lyst til at hoere paa skibets motorer, blev den destination droppet, da vi ville ankomme om natten, hvilket ikke ville vaere godt, da det ikke er saa smart at sejle slalom imellem koralhoveder i nattens mulm og moerke. Vi blev istedet for enige om at sejle til en anden oe, kaldet, Nui som laa yderligere en halv dags sejlads nord. Men da vi naaede frem til Nui, var vinden i den forkerte retning, saa den eneste ankringsplads der var ved oeen var ubrugelig. Det kunne ellers have vaeret spaendende at gaa i land paa Nui, da mange af beboerne nedstammer fra en dansker ved navn Martin Kleis. Han kom til oeen i 1800-tallet for at skulle vaere en lille handelsmand. Han slog sig ned og fik sig en lokal kone, og lidt loese forhold, og alt det er nu blevet til en familie paa omkring 300 mennesker. Men det fik vi desvaerre ikke set, det eneste vi fik set af Nui var en strandet hval som laa doed ved kysten, den var godt nok stor. Saa vi sejlede videre og naesten dag naaede vi til Nanumea, den nordligste oe i Tuvalu. Vi ankom til Nanumea sidst paa formiddagen og det saa sort ud med hensyn til om vi kunne ligge der. Nanumea er nemlig en atol, og passagen ude fra havet og ind i lagunen var meget lav, omkring tre meter, saa Polle var ikke ret glad for at skulle sejle Rosalina derigennem. Saa vi startede med at saette nogle folk i land i dinky'en for at gaa op og snakke med chief of police, om vi overhovedet maatte komme i land paa oeen, for rent faktisk havde vi deklareret ud af Tuvalu, da vi forlod Funafuti. Men vi fik fat i chief of police som sad paa hans lille kontor ved siden af National Banken, og efter lidt snakken frem og tilbage og fortalt at vi havde lidt motorproblemer, hvilket vi faktisk havde i omkring 5 minutter, fik vi lov at blive paa oeen; han tilboed ogsaa at vaere los for os igennem passagen, han kendte den jo ogsaa lidt bedere end os. Og da vi ogsaa fandt ud at der ved hoejvande i passagen var naesten fire meter vand kunne vi jo sagtens faa Rosalina igennem, da hun kun stikker 2,1m. Nu er det vel egentlig ogsaa paa tide at jeg faar fortalt lidt om det skib jeg nu har sejlet naesten tre uger paa. Skibet er knap 60 fod langt (18,5m) og 4,5 meter bredt, det vejer 31 tons, kan sejle for baade sejl og motor, har koejeplads til 12 personer og er lige som jeg selv fra 1985. Lige nu er vi jo kun otte personer ombord, saa der er rigeligt med plads, rigeligt det vil sige at det eneste sted du kan vaere alene er paa toilettet, og der kan du ikke vaere ret laenge da det hurtigt bliver meget varmt og der er syv andre som ogsaa skal bruge det. At bo ombord paa saadan et skib er noget som kraeve tilpasselighed og aabenhed, blufaerdighed og privatliv er der ikke rigtigt plads til, men hvis alle er indstillet paa at vi er ude sammen er det slet ikke et problem. Hvis i vil vide mere om hende og hendes tur verden rundt, kan i besoege hende paa www.roselina.dk Men tilbage til Nanumea, ved 14-tiden d. 24. august var vi inde i lagunen og hvor var det dog smukt, Lonely Planet var ikke helt forkert paa den, da de skrev at det nok var den smukkeste atol i Tuvalu. Og den bliver nok aldrig overloebet af turister, da den virkelig ligger i midten af ingen ting. Vi gik ind i lagunen i lidt overskyet vejr, men det blev hurtigt noget bedre med solskin, hvilket var meget vaerdsat af os alle, da vi havde sejlet to dage i oesende regn, vi havde mere eller mindre tilbragt 48 timeri ifoert regnbukser og regnjakke, hvilket faktisk ikke var saa varmt som man umiddelbart skulle tro:-) Naar vi saadan sejler i flere dage koerer vi efter et vagtskema, tiden imellem kl. 6 om morgenen og kl. 18 er inddelt i tre vagter a fire timer, og da vi er tre "hold" passer det jo lige. Dem som saa har vagt fra 10-14 laver frokosten og dem som har fra 14-18 laver aftensmade. Imellem kl. 18 og kl. 06 er saa inddelt i fire vagter a tre timer hver, saa man skal nogle gange op flere gange i loebet af en nat; men alligevel foretraekker jeg nu nattevagter, da de er noget mere behagelige i temperaturen, og flere naetter har vi ogsaa haft delfiner springende langs baaden. Vi kunne baade hoere og se dem, maanelyset foeles nemlig meget kraftigere herude. Nanumea er nok en af de stoerste oplevelser jeg nogensinde har faaet, det var bare saa overraskende og saa overvaeldende, lige fra den foerste dag. Efter at have talt med chief of police og efter at vi havde ankret op gik vi i land for lige at se os omkring. Vi saa nogle mennsker staa henne under et halvtag og gik hen for at sige hej, det viste sig at det var en lille reception for faerdigbyggelsen og indvigelsen af den nye politikano. Det var faktisk kun oeens aeldre som var inviteret til denne buffet, men vi fik ogsaa lov til lige at sidde lidt med og fik noget laekker mad og faa en snak med borgmesteren, hoevdingen og alle de andre i aeldste raadet. Laekker mad...ja det er nok en sandhed med modifikationer, for Stillehavs cuisinet er noget monotont, det er taro, yams, pandanus, broedfrugt, kokosnoed, banan, kyllingelaar, lammepoelser og ris, og det er mere eller mindre hvad der er, man kan selvfoelgelig ogsaa vaere heldig af og til at rende ind i lidt spam eller corned beef...Til deres kredit, skal dog have, at de kylligelaar de laver smager super godt. Efter at vi saa havde vaeret til denne kanoindvigelsesfest skulle vi jo saa ned og se den, den var malet lyseblaa og barbie pink...Grunden til at der skulle en ny kano til var, at det var blevet besluttet at en mand skulle ud og bo paa deres oe hvor de dyrkede groentsager, og saa passe paa dem, og saa skulle han jo have et transportmiddel. Bortset fra farven er saadan en udriggerkano ret flot, den er hugged ud af en traestamme, som jo saa er blevet udhulet. Efter indvigelsesfesten gik vi lidt rundt ude paa oeen, og der fik vi endnu en fest invitation. Den invitation var til en fest dagen efter, loerdag, det var en fest afholdt af en kristen kvindelig society. Forresten, jeg skal nok lige huske at fortaelle at Nanumea er et lille samfund med omkring 700 beboere. Saa loerdag kl. 7, altsaa om morgenen skulle vi vaere ved oeens manepa, polynesiske faelleshuse med aabne sider. Og saa var der ellers bare fest hele dagen, med sang og dans og massere af hoej musik, og ingen alkohol. Kl 8 var der saa morgenmad, kl. 9 var der nogle der sang og holdt tale, Polle stilte sig op og sagde tak paa vores vegne, fra 10-11 var der dans, det vil sige vi dansede rundt alle sammen paa bare foedder, hver gang man satte sig ned kom der en ny over og boed en op. Kl 11 var der saa refreshments, d.v.s. cola og chips importeret fra Malaysia. Saa var der dans igen indtil kl. 12.30 hvor der var frokost. Frokosten var noget af et syn, der var alt af det der ogsaa var til buffetten vi havde set dagen foer, men derudover var der ogsaa en hel gris, i den gris havde de stukket en masse traepinde, hvorpaa der sad cigaretter, som man saa kunne tage hvis man var ryger, det har jeg godt nok ikke set foer. Som drikkelse stod der en kurv paa gulvet med nylig aabnede kokosnoedder. Hen af 14-tiden syntes vi at nu var det sku for varmt at danse rundt, saa vi gik tilbage til baaden, mens nogle andre gik ned for at se el-vaerket, hvor de ogsaa fik lidt kokos alkohol, det smagte eftersignede ad helvede til, men de var ret opstemte da de kom tilbage til baaden... Vi havde ankret Roselina op under 100 meter fra kysten, hvilket betoed at vi hele tiden var belejret af en skare af boern i udriggerkanoer, som syntes at vi var enormt spaendende at kigge paa, nogle gange var det sjovt og andre gange var det skide irrierterende, for de kom ogsaa med tilraab og piftede en del af pigerne, vi gik jo rundt i bikini paa baaden, hvilket ikke paa nogen maade er normalt her i Tuvalu, hvor man gennerelt har t-shirt og ankellang sarong paa. Om soendagen skulle vi saa i kirke, og denne gang lignede det en kirke som vi kender dem fra Danmark, bortset fra temperaturen og at den var malet turkis indvaendigt. Kirken kunne vel huse hele oeens befolkning og var fra 88, altsaa 1888... Dele af gudstjenesten blev holdt paa engelsk, saa vi ogsaa kunne foelge med, ja det goer man ikke lige hjemme i den danske folkekirke, hvis der kommer udlaendinge forbi. Efter gudstjenesten, hvor sangen som saedvanelig var vidunderlig, kom pastorens frue over og inviterede os paa frokost i praestegaarden kl 12, sammen med oeens ungdomsgruppe. Denungdomsgruppe viste sig dog ogsaa at vaere en gruppe som forsoegte at holde lidt styr paa de unge og deres alkohol forbrug, saa ledes stod folk paa skift op og bekendte hvis de havde drukket for meget, saa oeen og dens beboere var meget aabne over for os, baade med deres fordele, men ogsaa med deres problemer, hvilket jo normalt er noget man med moeje og besvaer forsoeger at skjule. Dette frokost moede sluttede kl 14, hvor efter vi saa blev inviteret paa aftensmad kl. 18, men der takkede vi dog nej, da vi efterhaanden alle sammen var ved at have ondt i bagdelen af at spendere mange timer siddende paa haarde betongulve rundt omkring i forsamlingshuse. Saa efter frokosten gik vi istedet en lille tur ned til enden af oeen, det tog ca. 40 min. hver vej, hvor amerikanernes flybase laa under anden verdenskrig. Nanumea havde engang en landignsbane, den er dog nu overgroet af kokos palmer, man kan kun faa oeje paa den for der er et stykke vej som at lidt for langt og lidt for lige til at vaere tilfaeldigt. Derude for enden af oeen tog vi os ogsaa lige en dukkert for at koele lidt af, men meget koldere blev vi dog ikke, da vandtemperaturen vist var godt over de 40 grader, det var lige lovligt varmt. Tilbage paa baaden gik vi rundt og hyggede resten af dagen. Vi havde besluttet at sejle fra oeen mandag d. 27. august, ved det sidste ekstra hoeje hoejvande, saa mandag kl. 16 lettede vi anker og satte kurs imod Kiribati. Men inden at vi tog afsted tog vi lige en sidste tur ind paa oeen, da besogte vi den lokale skole, som har lidt over 100 elever, fra 1.kl. til 9. kl. efter 9.kl. skal de til Funafuti for at gaa i gymnasiet og derefter skal de til Fiji, Australien eller New Zealand for at gaa paa universitetet. Vi besoegte ogsaa en boernehave, vi gik bare hen og spurgte om vi maatte kigge lidt rundt, hvor efter man blev inviteret ind, de var enormt gaestfrie allesteder paa Nanumea. Afskeden med Nanumea bliver heller ikke noget jeg lige glemmer. Vi fik foerst besoeg af oeens chief, som her hedder en bulakabula, samt hans 18 niecer, niecers veninder osv., derefter kom en mand vi tilfaeldigt havde snakket med ogsaa ombord, og de havde allesammen gaver med, saa da vi sejlede fra oeen var vi tre stokke bananer, nok ca. 600 bananer, to fisk og 20kg kokos noedder, rigere. Rundt omkring os i vandet laa ogsaa 40 boern eller saa, i deres skole uniformer, i udriggerkanoer, og hvad de ellers kunne faa til at sejle, de og deres laerer kom ogsaa forbi med gaver, og en pige jeg havde snakket en del med til kvindefesten om loerdagen kom ogsaa og gav mig en krans til at ligge i haaret, lavet af hoevlspaaner, faktisk ret flot og saa holder den laengere end blomsterkranse. Da vi foerst kom til Tuvalu undrede vi os alle sammen over hvordan folk dekorerede sig saadan med blomsterkranse om hovedet, om halsen og om livet, vi taenkte at de maaske havde en eller andet betydning, men her i Tuvalu er det bare pynt, lige som naar vi tager smykker paa. Fra Nanumea har vi saa sejlet 2,5 dag for at komme her til Tarawa, som ligger 1,3 grad nord for aekvator. Vi krydse saaledes tilbage hjem paa den nordlige halvkugle natten foer d. 30. august. Det er jo saa meningen at man skal have en aekvatordaab, hvor kong Neptun skal acceptere en, men da vi krydsede midt om natten og seks ud af otte ombord ikke havde det saa godt p.g.a. soesyge, bliver det vist naeste gang vi krydser aekvator, hvilket vi vist nok goer om nogle dage naar vi skal til at sejle lidt rundt her i Gilbert gruppen. Saa maa vi se hvad det er. Det er lidt underligt at have besoegt saadan et land som Tuvalu, for det er et af de lande som nok ikke er her om 100 aar, da verdens havene jo stiger pga. global opvarmning. Det hoejeste punkt i Tuvalu er 4,5 meter over vandet, saa det skal ikke stige ret meget foer oe riget Tuvalue bare er et stykke eksotisk historie. Men folkene i Tuvalu ved godt dette, saa de ligger i forhandlingere med baade Australien og New Zealand om, om de kan modtage hele Tuvalus befolkning, paa 10000 mennesker, naar det engang bliver tid til at flytte fra deres faedrende jord. Jeg har vaeret lidt rundt omkring, men Tuvalu er nok noget af det mest specielle fordi det er saa isoleret fra resten af verdenen. Paa Funafuti kunne man ikke faa saa meget fordi fragtbaaden var forsinket pga motorproblemer, og paa Nanumea kunne man ikke engang faa vand paa flaske eller en kold oel, hvis det var det man var til, for det var bare ikke saadan noget fragtbaaden havde med. Paa Nanumea var der heller ikke saa mange der arbejdede, for det foerste var der jo ikke saa meget at lave, men for det andet var der jo heller ikke rigtig nogen grund til det, man har sin lille palmehytte, med traeer med kokos, bananaer, broedfrugter uden for, og hvis du vi have lidt koed gaar du ud og fanger der en fisk, det var virkelig det simple liv. Der var en af de aeldre som udtrykte det meget godt: "You know, we live on a small island, we don't have to work much, so we make nice parties" og ja, saa simpelt kan det jo vaere. Naa, men det maa vist ogsaa vaere nok for denne gang. Jeg skriver nok engang inden jeg tager hjem om hvad jeg oplever her i Kiribati og paa Marshall Oeerne og Hawai'i paa vejen hjem. Kan i nu passe godt paa jer selv og paa hinanden. Kaerlig Hilsen Eva Maria

Posted by EvaMariaTravels 17:00 Archived in Kiribati Comments (0)

The last day on Nanumea

Den sidste dag på Nanumea var bare helt overvældende.

Last Day on Nanumea 01

Last Day on Nanumea 01


Last Day on Nanumea 02

Last Day on Nanumea 02


Last Day on Nanumea 03

Last Day on Nanumea 03


Last Day on Nanumea 04

Last Day on Nanumea 04


Last Day on Nanumea 05

Last Day on Nanumea 05


Last Day on Nanumea 06

Last Day on Nanumea 06


Last Day on Nanumea 07

Last Day on Nanumea 07


Last Day on Nanumea 08

Last Day on Nanumea 08


Last Day on Nanumea 09

Last Day on Nanumea 09


Last Day on Nanumea 10

Last Day on Nanumea 10


Last Day on Nanumea 11

Last Day on Nanumea 11


Last Day on Nanumea 12

Last Day on Nanumea 12


Last Day on Nanumea 13

Last Day on Nanumea 13


Last Day on Nanumea 14

Last Day on Nanumea 14


Last Day on Nanumea 15

Last Day on Nanumea 15


Last Day on Nanumea 16

Last Day on Nanumea 16


Nanna and I with our garlands

Nanna and I with our garlands


Last Day on Nanumea 17

Last Day on Nanumea 17


Me and the bananas we got as presents

Me and the bananas we got as presents


Last Day on Nanumea 18

Last Day on Nanumea 18


Last Day on Nanumea 19

Last Day on Nanumea 19


Last Day on Nanumea 20

Last Day on Nanumea 20


Last Day on Nanumea 21

Last Day on Nanumea 21


Last Day on Nanumea 22

Last Day on Nanumea 22


Last Day on Nanumea 23

Last Day on Nanumea 23


Last Day on Nanumea 24

Last Day on Nanumea 24


Last Day on Nanumea 25

Last Day on Nanumea 25


Last Day on Nanumea 26

Last Day on Nanumea 26


Last Day on Nanumea 27

Last Day on Nanumea 27


Last Day on Nanumea 28

Last Day on Nanumea 28


Last Day on Nanumea 29

Last Day on Nanumea 29


Last Day on Nanumea 30

Last Day on Nanumea 30


Last Day on Nanumea 31

Last Day on Nanumea 31

Posted by EvaMariaTravels 17:00 Archived in Tuvalu Comments (0)

Walking around the island

Søndagen blev brugt på at gå i kirke, til frokost hos præsten og så se os omkring.

The Church on Nanumea 01

The Church on Nanumea 01


The Church on Nanumea 02

The Church on Nanumea 02


Beach on Nanumea 01

Beach on Nanumea 01


Beach on Nanumea 02

Beach on Nanumea 02


The Local Graveyard 01

The Local Graveyard 01


The Local Graveyard 02

The Local Graveyard 02


The Local Graveyard 03

The Local Graveyard 03


Beach on Nanumea 03

Beach on Nanumea 03


Beach on Nanumea 04

Beach on Nanumea 04


Walking on Nanumea

Walking on Nanumea


Beach on Nanumea 05

Beach on Nanumea 05


Beach on Nanumea 06

Beach on Nanumea 06


Beach on Nanumea 07

Beach on Nanumea 07


Beach on Nanumea 08

Beach on Nanumea 08


Beach on Nanumea 09

Beach on Nanumea 09


Beach on Nanumea 10

Beach on Nanumea 10


Beach on Nanumea 11

Beach on Nanumea 11


Beach on Nanumea 12

Beach on Nanumea 12


Beach on Nanumea 13

Beach on Nanumea 13


Beach on Nanumea 14

Beach on Nanumea 14

Posted by EvaMariaTravels 17:00 Archived in Tuvalu Comments (0)

Fertility Feast on Nanumea

Denne her dag var bare for vild.

Feast on Nanumea 02

Feast on Nanumea 02


Feast on Nanumea 01

Feast on Nanumea 01


Feast on Nanumea 03

Feast on Nanumea 03


Feast on Nanumea 04

Feast on Nanumea 04


Feast on Nanumea 05

Feast on Nanumea 05


Feast on Nanumea 06

Feast on Nanumea 06


Feast on Nanumea 07

Feast on Nanumea 07


Feast on Nanumea 08

Feast on Nanumea 08


Feast on Nanumea 09

Feast on Nanumea 09


Feast on Nanumea 10

Feast on Nanumea 10


Feast on Nanumea 11

Feast on Nanumea 11


Feast on Nanumea 12

Feast on Nanumea 12


Feast on Nanumea 13

Feast on Nanumea 13


Feast on Nanumea 14

Feast on Nanumea 14


Feast on Nanumea 15

Feast on Nanumea 15


Feast on Nanumea 16

Feast on Nanumea 16


Feast on Nanumea 17

Feast on Nanumea 17


Feast on Nanumea 18

Feast on Nanumea 18


Feast on Nanumea 19

Feast on Nanumea 19


Feast on Nanumea 20

Feast on Nanumea 20


Feast on Nanumea 21

Feast on Nanumea 21


Feast on Nanumea 22

Feast on Nanumea 22


Feast on Nanumea 23

Feast on Nanumea 23


Feast on Nanumea 24

Feast on Nanumea 24


Feast on Nanumea 25

Feast on Nanumea 25


Feast on Nanumea 26

Feast on Nanumea 26


Feast on Nanumea 27

Feast on Nanumea 27


Feast on Nanumea 28

Feast on Nanumea 28

Posted by EvaMariaTravels 17:00 Archived in Tuvalu Comments (0)